Børnebøger tager kamelsteroider
og en tur i bogstavland
 
Mød sandets skonnert og himlens luftgiraf – og to tegnere, der er anderledes!
Anmeldelse av Steffen Larsen - publicerad i Politiken 23 apr 2010

Det store kamelvæddeløb
Oscar K. (tekst) og Antonieta Medeiros (tegninger)
 
Hvor mange kameler kan en kamel sluge? Og hvor mange pukler har den egentlig?
I billedbogen om ’Det store kamelvæddeløb’ er svaret på det første spørgsmål,
at det behøver den slet ikke. Man skal bare putte en rød chili op i røven på den.
Det står der!Og hvad puklerne angår, så afhænger det af, hvor mange anabolske
ørkensteroider dyret har indtaget. Mon ikke det er Oscar K. alias Ole Dalgaard, der er på spil?
Jo, det er!Historien beretter om Sheik Benni og hans 117 koner. Hans 1001 kameler.
Og hans eneste søn Ben Benni, der har fødselsdag. Gaven er kamelungen Musad,
der gerne må vinde kamelvæddeløbstrofæet hjem til familien Benni i alle dens telte.
Ørkendoping.
Det er ikke lige sagen for sønniken plus kamel, men så kommer selveste sheiken
i rette øjeblik til det store væddeløb med det føromtalte stykke krydderi,
der ikke er omfattet af reglerne for doping. Bogen begynder med en fest.
Og den slutter med en fest. Vandpibe og 117 uigenkendelige koner.
Imens sidder den topuklede Musad med røven i vandskorpen og håber på,
at der er længe til det næste, store kamelvæddeløb. Ben Benni tæller stjernerne.
Billedsiden bestyres af debutant Antonieta Medeiros, som er kommet hertil fra Bolivia.
Dér er ikke så mange kameler, men man aner lamaens trodsige blik i de mange
udgaver af dyret. Tegneren har en nænsom, klassisk streg, der er udtryksfuld og
fuld af bevægelse.Dog med undtagelse af de 117 koner, der portrætteres i udvalg
som ubevægelige, frosne tekstilstatuer med øjne foroven. De massive burkaer danner en tankevækkende kontrast til Ben Benni plus kamels letbenede og solfyldte hverdag.
Ifølge ’Det store kamelvæddeløb’ kan man godt være ensom med sin puklede ven
midt iblandt alle teltene. Det er prisen for at bevare barndommen.
I det lange løb kan ingen dog undgå at stifte bekendtskab med rød chili!
 
 
 
Luftgiraffer og stjernesild
Lotta Olsson (tekst) og Maria Jönsson (tegninger)
Oversat fra svensk af Lotte Salling. Alvilda
 
Der er heller ingen kameler i Sverige! Ikke engang ude i ørkenen,
hvor bogstavet ’r’ løber rundt og passer sit job som ringetone
for telefonen på det store træ, der til forveksling ligner et ’t’.
Ja, vi er kommet til bogstavland, hvor tempoet er højt og fantasifuldt. 
Lotta Olsson har drejet og rimet den finurlige tekst om sprogets byggeklodser.
 
Maria Jönsson tegner decideret charmerende til alle de mærkelige påhit,
som dukker op på rejsen fra ørkensandet til vokaldalen.
Der hvor sproget rejser sig i al sin kraft og vælde.
 
Om natten kommer den sorte kat og henter Anna. De smutter ind i brændeovnen
og kommer til bogstavlandet, hvor skoven summer af ’s’er.
Videre til branddammen, hvor et ’c’ bliver til chips og chokolade,
mens et vrissent udseende ’k’ vakler imellem kiks og kys.
Den magiske kat vender op og ned på bogstaverne og skynder på sin lille rejsefælle.
De skal nemlig ud og jogge med ’j’erne,inden de tager en slapper
med alle de små ’w’er i form af fugle,
som skal servicere alverdens internetbrugere.
 
Store hoveder og fri flyvning
Bogen er fuld af originale indfald, som skærper interessen for alfabetets magi
og gør det som en venligsindet grøn chili.

Maria Jönssons tegninger er varierede og opfindsomme. Farverne leger med
på sprogets nuancer. Vokaldalen er rød, blød og luftig. Det er Barske B.s boller ikke.

Både Maria Jönsson og Antonieta Medeiros benytter et billedsprog,
som er anderledes end det gængse danske, der meget gør i store hoveder og fri flyvning.
Kort fortalt!
Derfor skal vi blive ved med at udgive bøger med billeder fra Bolivia og Skåne.
 
Steffen Larsen
© POLITIKEN.dk